De har ved hjælp af vores internetportal mulighed for at bestille de anførte artikler pr. internetformular eller pr. fax eller telefon. Hvis De har angivet de oplysninger, der anmodes om i bestillingsprocessen, og sender bestillingen, afgiver De over for os et bindende tilbud; både telefon-, fax- og internetbestillingen udviser den samme retlige gyldighed. Med bestillingen erklærer De bindende, at De accepterer disse almindelige forretningsbetingelser og vil erhverve de bestilte artikler. Vi bekræfter med en modtagelsesbekræftelse, at Deres bestilling er modtaget. Denne modtagelsesbekræftelse udgør ingen accept af bestillingen. Kontrakten bliver gyldig via Deres samtykke, når De har modtaget artiklerne, dog senest efter 14 dage, hvor fristen for tilbagelevering udløber.
Informationer om indpaknings- og forsendelsesomkostninger findes under leverings- og betalingsbetingelserne på den enkelte internetportal. Ved leveringer til udlandet forbeholder vi os retten til at begrænse udvalgest af betalingsmåder.
De kan annullere Deres kontrakterklæring skriftligt (f.eks. pr. fax eller e-mail) inden for to uger uden begrundelse. Fristen begynder tidligst, når De modtager artiklerne. For at overholde fortrydelsesfristen er det tilstrækkeligt at afsende annulleringen eller produktet rettidigt. Annulleringen skal sendes til:
I Deres tilbagetrædelse bedes De frivilligt angive grunden til Deres tilbagelevering, og vi optager andre informationer, der er nødvendige for at foretage en hurtig og effektiv bearbejdning. For at De ikke skal have nogen ulejlighed med tilbagesendelsen, afhenter vi artiklerne hos Dem og tilbagebetaler fakturabeløbet til den bankforbindelse, der er registreret hos os. De skal altså ikke sende nogen artikler til hovedsædet i Hannover (angivelse af adressen er fastsat af lovgivningen).
Ved en gyldig annullering skal de modtagne ydelser på begge sider refunderes og det evt. opnåede udbytte (f.eks. renter) tilbageleveres. Hvis De ikke kan returnere den modtagne levering helt eller delvist eller kun i forringet tilstand, skal De her yde erstatning for værdiforringelse. Ved overdragelse af produkter gælder dette ikke, hvis forringelsen af produktet udelukkende kan tilskrives kontrollen af det, som det ville have været muligt for Dem at gennemføre i en detailbutik. Desuden kan De undgå erstatningspligt ved ikke at tage produktet i brug som indehaver af det og undlade at gøre noget, der påvirker dets værdi. Både produkter, der kan sendes som pakkepost, og dem, der ikke kan, afhentes hos Dem. De bærer omkostningerne for tilbagesendelsen, hvis de leverede produkter svarer til det bestilte, og hvis prisen på det produkt, der tilbagesendes, ikke overstiger en værdi på 40 Euro.
-Slut på fortrydelsesret-Vi ønsker, at De skal være tilfreds med alle vores leveringer. Derfor kan De annullere alle købte artikler hos os inden for 30 dage. Dette tilbud overstiger de lovmæssige betingelser, som siger, at De kun har en fortrydelsesret på to uger efter modtagelse af artiklerne. Undtaget fra vores frivillige 30 dages tilbagetagelsestilbud og fra den lovmæssige fortrydelsesmulighed i henhold til § 312b i Bürgerliches Gesetzbuch er leveringer af artikler, der er fremstillet efter kundens specifikationer. Herunder falder blandt andet alle leveringer af komplette hjul, som vi fremstiller individuelt for hver enkelt kunde. Tilbagetagelse af komplethjul sker uden lovlig forpligtelse for Delticoms vedkommende og udelukkende mod betaling af den kontraktmæssige aftalte håndteringsafgift beløbende på 900 DKK.
Vores tilbagetagelsestilbud omfatter dog ikke forsendelsesomkostningerne. Det betyder, at vi ved kontrakter med forbrugere, der efter udløbet af den lovmæssige fortrydelsesfrist vil annullere (fra 15. til 30. dag), vil opkræve et forsendelsesgebyr. Brugeren bærer i princippet forsendelsesomkostningerne. Yderligere informationer, især om omfanget af forsendelsesomkostningerne og om vores 30 dages tilbagetagelsestilbud findes på den enkelte internetportal.
Anvend venligst vores transportemballage. Beskyt artiklerne mod skader. Dæk skal forsendes i ren tilstand og skal bundtes to og to. Beskyt venligst især ved komplette hjul for- og bagside med tilstrækkeligt pap og med pakkebånd. Ved skader på grund af ukyndig betjening eller mangelfuld indpakning ved tilbagesendelse forbeholder vi os ret til at stille erstatningskrav. Transportfirmaerne vil kun tage imod artikler med tilstrækkelig indpakning.
Vi forbeholder os ejendomsretten til samtlige artikler, der er leveret af os, indtil alle krav, vi har over for Dem eller den person, der har modtaget artiklerne, er opfyldt.
Dette gælder også for fremtidige krav. For at gøre vores ejendomsforbehold gældende er vi berettiget til at forlange umiddelbar udlevering af artiklerne under udelukkelse af pågældende tilbageholdelsesret, når det drejer sig om retligt fastsatte eller ubestridte modkrav.
Internetsiderne tilbydes i den udformning, som vi finder passende.
Vi garanterer ikke, at internetportalerne svarer til Deres krav og til enhver tid står til rådighed uden afbrydelse, tidssvarende, sikkert og fejlfrit. Anvendelse af internetportalerne sker på egen risiko; vi overtager navnlig ikke ansvaret for begivenheder, der kunne opstå ved anvendelse af internetportalerne, og for rigtigheden af de informationer, der modtages inden for rammen af internetportalerne.
Tekster, billeder, lyde, grafikker, animationer og videoer samt deres opstilling på vores websites er omfattet af loven om ophavsretten og andre beskyttelseslove. Indholdet på disse websites må ikke kopieres, spredes, ændres eller gøres tilgængelig for tredjepart. Nogle af vores websites indeholder desuden billeder, der er omfattet af tredjeparts ophavsret. Hvis ikke andet er angivet, er alle varemærker på vores websites varemærkeretligt beskyttet. Gennem vores websites tildeler hverken vi eller tredjepart nogen licens til anvendelse af den intellektuelle ejendomsret.
Ved registreringen skal De give oplysninger om Deres navn og person; de oplysninger, der afkræves i bestillingsprocessen, gemmer vi for Dem. Naturligvis kan De ændre oplysningerne ved bestilling eller også senere under "Mine bestillinger" eller "Kontakt" (alt efter internetportal). Efter registreringen modtager De et kodeord og en betegnelse for Deres konto. De skal sikre, at ingen andre får adgang til kodeordet og kontoen. De er forpligtet til straks at underrette Delticom om ethvert misbrug af deres kodeord eller konto. Begge kontraherende parter kan til enhver tid opsige Deres konto uden begrundelse. I dette tilfælde vil Delticom slette eller stille Deres konto og alle gemte data i bero.
Udelukkende Forbundsrepublikken Tysklands ret er gældende. Anvendelse af FN's køberet (konvention om kontrakter om internationalt løsørekøb af 11.04.1980) er udelukket.