For øjet, ser alle dæk ens ud, men kigger du nærmere efter, vil du kunne se den konstante udvikling i teknik og design. Nutidens moderne dækkonstruktion giver betydelig bedre komfort, end gårsdagens dæk. I dag kan vi få komplekse dæk, sammensat af op til 200 forskellige råkomponenter. I den senere tid, har selve designet af dækket også haft en stor betydning hos kunderne. Dækfabrikanterne arbejder derfor idag med at fremstille sommer- og vinterdæk med det bedste design når det gælder udseende og kvalitet.
Af nutidens dækmarked, udgør radialdæk langt hovedparten. I 1946 introduceredes radialdækket på markedet, det blev en bragende succes. Hidtil havde man anvendt de såkaldte diagonaldæk. Forskellen på disse dæk er bæltelagets placering mod dækkets rulleretning. I et diagonaldæk var disse placeret diagonalt mod rulleretningen og i radialdæk placeres de radialt mod rulleretningen. Denne forandring forbedrede dækkets egenskaber drastisk og i dag er det stort set kun radialdæk der sælges.
Et dæk er opbygget af et skelet (1) af bæltelag. Disse ligger oftest i et eller to lag og holdes sammen af flere gummilag. Bæltet (2) er lag af stålwirer der øger stabiliteten i dækket. Disse kan også være opbygget af forskellige lærredsmaterialer. Kanttrådsområdet (3) fungerer som en pakning mellem dæk og fælg. Dette består af strækbare stålwirer. Slidbanen (4) består af en kombination af syntetisk- og naturgummi. Gummiet i dækket giver sammen med mønsteret på hvert dæk de bedste egenskaber for dækkets anvendelsesområde. Dette kan f.eks. være retningsstabilitet, dræning af vand og bremseevne.
Mønsteret på dækket kan have stor betydning for de egenskaber hvert enkelt dæk får. Mønsteret kan bl.a. påvirke vejgrebet, robustheden, driv evne samt evnen til at dræne vand. Det har også indvirkning på komforten, lydniveauet samt brændstofforbruget. Dækmønsteret kan inddeles i fire kategorier:
De langsgående mønstre på et dæk, har indvirkning på retningsstabiliteten og på hvordan dækkket dræner vandet væk. Det har endda indvirkning på lydniveauet.
Disse har indvirkning på driv- og bremseevnen. De dræner vandet godt, men har en negativ indvirkning på lydniveauet.
Lameller er de små udskæringer som findes på mønsterklodserne på et dæk. De har en positiv indvirkning på driv- og bremseevnen men en negativ indvirkning på stabiliteten. Rigtigt placerede lameller forlænger levetiden og sænker lydniveauet på dækket.
M+S står for Mud and Snow. Dæk der er M+S mærket er udviklet til vinterkørsel. Dæk er ikke altid godkendte vinterdæk selvom de er mærket M+S, dette bør man kontrollere. XL, EL - Extra load, dæk der er ekstra forstærkede. Læs mere om vinterdæk her (her = link til side om vinterdæk). Vil du kontrollere om dine dæk er godkendte som vinterdæk? Dette kan du f.eks. gøre på STRO's hjemmeside. (www.stro.dk).
Belastnings- og hastighedsindeks på et dæk, angives sammen med dimensionsbetegnelsen.
91 i denne betegnelse står for den vægt, dækket maksimalt må belastes med. Bogstavet H står for den højest tilladte hastighed dækket må udsættes for. I vor guide om hastighedsindeks og belastningsindeks kan du se hvad de forskellige betegnelser dækker over.
Skift til vinterdæk i tide!
Vinterdæk defineres ifølge det svenske Vägverket som "dæk der er specielt produceret til vinterkørsel". Et vinterdæk kan være et pigdæk eller et såkaldt friktionsdæk. Vinterdækkene på din bil skal være mærket med M+S, M.S, M&S, M-S, MS eller Mud and Snow. Der findes dæk på markedet der er mærket med M og S uden at disse er specielt produceret til vinterkørsel, f.eks. grovmønstrede terrændæk, til bl.a. jeeps og 4x4 køretøjer. Disse dæk må ikke anvendes som vinterdæk, i lande hvor det er påbudt ved lov at køre med vinterdæk. For at være sikker på at dine vinterdæk er godkendte, har STRO (the Scandinavian Tire and Rim Organization) lagt lister ud på deres hjemmeside med godkendte vinterdæk.
Der er i Danmark ikke påkrævet ved lov at man skal køre med vinterdæk. Men det er tilrådeligt at gøre det, da disse er specielt produceret til vintervejr. Men i feks. Sverige skal der anvendes vinterdæk på bilen fra den 1. december til den 31. marts hvis der hersker vinterføre.
Der findes visse undtagelser for reglen i Sverige i perioden 1. december - 31. marts:
Der må ikke samtidig køres med pigdæk og almindelig friktionsdæk på samme køretøj ved vinterføre.
I perioden med krav om vinterdæk, skal mønsterdybden være mindst 3 mm. Loven gælder også påhængsvogne der trækkes af køretøjer i denne periode.
Skal du trække en påhængsvogn om vinteren, findes der specielle bestemmelser gældende for vinterdæk på påhængsvogne. Kører det trækkende køretøj på pigdæk, skal påhængsvognen også have det. Kører det trækkende køretøj på alm. vinterdæk, må påhængsvognen enten køre på pigdæk eller alm. vinterdæk.
I tiden 1. november - 15. april må du køre med pigdæk i Danmark. Men kun såfremt de er monteret på alle hjul.
Det anses for at være vinterføre når der findes sne, frost eller slud på en del af kørebanen.
Forskellige vinterdæk har forskellige egenskaber. Når du vælger vinterdæk, bør du tænke på, under hvilke kørselsforhold de skal bruges, og derefter vælge det dæk, der er bedst egnet til dine kørselsforhold.
Vinterdæk kan være såkaldte pigdæk eller friktionsdæk. Pigdæk giver dig som regel et bedre vejgreb på isglat underlag. Men på et underlag af løs sne, giver et friktionsdæk dig det bedste vejgreb. På fastkørt sne anses fordelene at være lige store, hvad enten du vælger pigdæk eller friktionsdæk. Et pigdæk øger rullemodstanden og dermed brændstofforbruget. Et sommerdæk er aldrig et alternativ til et friktionsdæk. Gummiblandingen i et sommerdæk er ikke tilpasset lave temperaturer, og bliver derfor hårdt om vinteren. Omvendt gælder det samme for friktionsdæk om sommeren. Gummiblandingen i et friktionsdæk er tilpasset de forhold der hersker om vinteren.
Det er tilladt at køre med vinterdæk om sommeren, dette frarådes dog af dækbranchen. Vinterdæk er konstrueret til anvendelse ved lave temperaturer og har derfor en blødere gummiblanding end sommerdæk. Sommerdæk er sikrere at køre på når det er varmt og temperaturerne er højere. Pga. den bløde gummiblanding slides vinterdækket hurtigere ned ved anvendelse i sommerhalvåret.
Det er tilladt at skifte dimension på dæk og fælg. Byttes der til en dimension der ikke fremgår af bilens godkendelse, sker dette på eget ansvar. Vær opmærksom på følgende:
I øvrigt gælder det, at dæk og fælge skal være dimensionerede til bilens højeste akselbelastning og hastighed.
Dæk ældes sædvanligvis ubetydeligt inden det tages i brug 1. gang. En korrekt lagring af dækket øger levetiden, hvorimod forkert lagring sænker levetiden på dækket. Det er bevist at et dæk der lagres korrekt i 3-5 år har samme egenskaber som et nyt. Aldringsprocessen går først igang når dækkes anvendes. Når dækket bliver 5-6 år bør man nøje kontrollere det for små sprækker og skader. Findes disse bør det udskiftes, selvom mønsterdybden stadig er god.
Et regummieret dæk, er et dæk der er fremstillet af brugte dæk. Når et dæk anvendes, så er det slidbanen på dækket der slides ned. Er skelettet på dækket intakt, så giver man dækket en ny slidbane ved hjælp af regummiering, så dækket igen kan anvendes. Teknikken med at regummiere dæk har været brugt i mange år. I dag kører halvdelen af alle lastvogne i Sverige på regummierede dæk. At vælge et regummieret dæk, er godt for miljøet og for din tegnebog. Regummiering genanvender materialer og sparer derved energi, råvarer og penge. Der bruges kun en trejdedel af råvarebehovet til et nyt dæk, for at lave et regummieret dæk, hvilket giver en billigere pris til dig som slutbruger.
I vores webshop finder du regummierede dæk fra bl.a. AGI, Galaxie og Elite.
Det er vigtigt at du tager hånd om dine nyindkøbte dæk, dels for at minimere slidtage, men også for at undgå ulykker i trafikken. Slidte dæk er en af de største risikofaktorer, og årsag til mange ulykker. Ved regelmæssig kontrol, kan du køre længere på dine dæk og samtidig køre trygt.
Kontroller dæktrykket regelmæssigt. Det anbefales at gøre det mindst en gang om måneden. Luften i dine dæk bærer bilens vægt og påvirker derfor bilens køreegenskaber. Ved forkert dæktryk slides dækkene ujævnt.
Dæktrykket kontrolleres altid når dækkene er kolde.
Kontroller slidbanen på dine dæk regelmæssigt. Der er slidindikatorer i form af små forhøjninger i rillerne i dækket. Mindst lovlige slidbane er 1,6 mm. Ved vintertide gælder samme mål, men vi anbefaler min. 3 mm slidbane, gerne mere. Alle dæk kan slides ned til slidindikatorerne, men det anbefales af skifte dækkene ud, inden dækkene er slidt så langt ned.
Undgå at køre ind i eller over kantsten, da dæk og fælge kan tage skade, ligeledes kan der opstå skade på andre dele af bilen. Kører du ind i eller over en kantsten kan du risikere at påvirke sporingen af dine hjul, med deraf følgende ujævnt slid på dækkene. Skader der opstår ved påkørsel af kantsten ses måske ikke straks, men kan føre til ulykker under kørslen.
For- og bagdæk slides ikke ens. Skift derfor gerne dækkene med jævne mellemrum, så du får et jævnt slid på alle dæk. Husk at de bedste dæk altid skal monteres bagerst.
Det er yderst vigtigt at samtlige hjul på bilen er sporet korrekt. Fejlagtig sporing påvirker bilens køreegenskaber og fører til ujævn dækslidtage. Med en regelmæssig kontrol af sporingen slipper du for ujævn dækslidtage eller unormalt hurtig slidtage af din dæk.
Tekst: The Scandinavian Tire & Rim Organization, Grafik: Carbibles.com